Hvad er Lokalbox?


Med Lokalbox får du en unik mulighed for at udforske produkter fra landets mange passionerede små-producenter. Vi sammensætter hver måned en oplevelsesboks med 6-8 autentiske, lokale lækkerier fra rundt omkring i Danmarks landsdele.
Vi ønsker at fremhæve de dygtige mennesker, som har en passion for et håndværk, og som ikke har interesse eller mulighed for at producere til massemarkedet. Derfor vil du nok opleve, at mange af de produkter du finder i en Lokalbox ikke kan findes i dit vanlige supermarked. Lokalbox samarbejder med lokale gårdbutikker og små producenter, for at skabe et medlemskoncept, som opfylder vores 3 vigtigste kriterier:
lokalbox_kvalitet
Produkter af højeste kvalitet
Produceret af kvalitetsbevidste entusiaster, der ønsker den højeste kvalitet og den bedste smag, som opnås ved at anvende de bedste råvarer. Det er bare lidt nemmere, at have fokus på høj kvalitet, når kvantiteten ikke er nær så vigtigt et parameter.
lokalbox_støtlokalt
Støt lokalt
Vi ønsker at bringe følelsen af gårdbutikken hjem i stuerne. Boksen indeholder udelukkende varer fra små, lokale producenter i Danmark.
lokalbox_intetspildt
Intet spildt eller glemt
En god blanding af almene fornødenheder og delikate specialiteter. Produkter der kan bruges, og som ikke bliver glemt i skuffen.
Det kan du forvente af en Lokalbox
Vi sammensætter hver måned en oplevelsesboks med 6-8 autentiske, lokale lækkerier fra Danmarks byer og regioner. Vi fokuserer på produkter som enhver husstand typisk kan forbruge på en måned. Indholdet kunne bl.a. være produkter så som: cider, marmelade, chokolade, honning, snacks, kaffe, øl, m.v. og vi roterer i produktkategorierne, således at hver måned vil være noget nyt og spændende.
Sådan fungerer et Lokalbox medlemskab
Vi sender i udgangspunktet Lokalboxe ud til vores medlemmer én gang om måneden - ved månedens afslutning.
Bestiller du senest sidste dag i en måned, får du dermed leveret din første Lokalbox en af de første hverdage i måneden efter. Du betaler for den første boks, når du bestiller den. Dvs. bliver du medlem eksempelvis d. 5. i en måned, modtager du som udgangspunkt første boks i måneden efter. Vi har stort set altid mulighed for at sende dig første boks i indeværende måned, så skriv endelig til os, hvis du ønsker at modtage en boks tidligere.
Den efterfølgende månedlige opkrævning vil almindeligvis ske på nærmeste hverdag til d. 15. i måneden efter, ca. 2 uger forud for næste levering. Vi har fastsat denne dato, for at have tid til at få de forskellige produkter hjem, så vi er sikre på at kunne levere indholdet til alle bokse. Da vores koncept beror sig på mindre producenter, som producerer i en mindre skala, er det vigtigt for os at sætte denne dato, så vi aldrig går på kompromis med kvaliteten og indholdet i boksen.
Når månedens boks er udsendt, opdaterer vi siden her med historierne bag månedens udvalgte producenter. Vi håber du vil benytte lejligheden til at lære lidt mere om de personer, som har bidraget til månedens Lokalbox.