Novemberboksen


Lokalbox præsenterer
Novemberboksen

Vi har glædet os så meget til endelig at kunne løfte sløret for vores allerførste boks! Vi har lagt et arbejde i at sammensætte en boks, som vi mener er super spændende, og som repræsenterer dygtige lokale producenter og deres fantastiske produkter. Herunder har vi lavet et overblik over de produkter og producenter vi har udvalgt til novemberboksen, samt givet et kort indblik i deres historier.
Vi har tilføjet links ind til hver producents hjemmeside, således at du nemt kan gå i dybden med de gode fortællinger bag produkterne - det vil vi klart anbefale at gøre!
Impact Roaster; Tropical Coffee, Limu; Valby
Bybi; Østerbros Bydelshonning; Østerbro
(+ Bybi blomsterfrø)
Fra Fejø; Kompot m. æble, blomme og vanilje; Fejø
Hey Yum!; Triassic Garden Skumfiduser; Hellerup
Copenhagen Winery; Cider m. Humle & Urter; Lynge
Copenhagen Winery; Cider m. Citron&Kamille; Lynge
Bornholmerhampen; Relax B
io hampete; Rønne


Tropical Coffee, Limu, hele bønner
Lokalt ristet i Valby

Om produktet
Enkelt-oprindelse Arabica Kaffe er direkte hentet fra små-skala kaffebønder i Etiopien.
Kaffen har en sød og blomstret smag med et strejf af vandmelon og blåbær, som er unik. Melon og bløde blomster dominerer aromaen med en citron-candy surhedsgrad på den første slurk. Står kaffen lidt, vokser Limu sig sødere, med noter af abrikos og en glat mælkechokolade-finish. Sødmen og den lette krop gør Limu utrolig drikkelig hele dagen lang. Kaffen er særligt egnet til Espresso, Filter og French Press (stempelkande).
“Kaffe fra mennesker til mennesker - direkte fra de Etiopiske højlande”
Om Impact Roasters
"Hos Impact Roasters forbinder vi to verdener: Daniel, en indfødt etiopier, som er vokset op med at riste kaffe med sin mor siden han var lille, og Nidzara, en dansk-bosnier, som for alvor begyndte at dyrke sin passion for kaffe, da hun boede i Etiopien i 2011-2013. På vores risterier i Valby bestræber vi os på at opnå den højest mulige kvalitet med kaffebønner fra det etiopiske højland. Vi henter kaffen hjem fra Etiopien, uden mellemmænd, fra små-skala kaffebønder. På den måde er vi med hele vejen i processen.
Vores forretningsmodel fokuserer på Impact Trade i de lokalsamfund, hvor vi køber vores kaffe. I områderne gennemfører vi effektive socioøkonomiske projekter, der ikke kun støtter landmændene, men også hele samfundet.
Vi rister kaffe for at sikre bedre vilkår på den lange bane for de landbrugssamfund, hvor vores kaffe stammer fra.”


Østerbro Bydelshonning
Høstet på tagene fra Østerbros bydel, København

Om produktet
Hver Bybi høst er unik og der kan være stor forskel på både farve og smag, slutresultatet afhænger af hvilke blomster der er i området og hvornår på sæsonen de blomstrer. Bybi honning fra Østerbro bydel (2020) har en lettere kraftigt smag, og kan stadig nydes i flydende form. Bybi høster honningen fra juni til september. Friskslynget, flydende honning smager fantastisk, men lige så godt når honningen har sat sig lidt efter et par måneder.
Honning fra Bybi er ikke varmebehandlet. Sådan får du mere ud af din honning, fordi de naturligt forekommende aromastoffer bevares.
Den Socialøkonomiske Virksomhed”
Om Bybi
“Bybi er en perle af en Københavnsk virksomhed. Vi har honningbier på byens tage og arbejder med virksomheder, sociale projekter og institutioner om at skabe nye fællesskaber og et rigere miljø med honning, bier, blomster og bestøvning som omdrejningspunkt. Vi følger bier og honning fra blomst til bord. 
Vores honning og bi-produkter er produceret med omhu i små partier, så den unikke smag fra hver enkelt bydel og årstid bevares. Den indeholder hverken pesticider eller forurening fra luften, kun ren honning fra en af verdens smukkeste byer!”
Bybi har givet en pose blomsterfrø med i novemberboksen, så du kan bidrage til økosystemet omkring honningproduktionen, hvis du har lyst - "honning er noget vi laver sammen", som de siger! Dét er god stil.
Læs mere om Bybi her.


Kompot m. æble, blomme og vanilje
Fra Fejø, en lille solrig ø ud for Lolland

Om produktet
Fra Fejøs kompot smager ganske enkelt af frugt, og ikke af sukker. Fra Fejø har udnyttet de gode forhold på Fejø for frugtavl til at lave dette produkt, som smager af barndom på glas - og med et frugtindhold på hele 95%!
Kompotten er særligt egnet til topping på grød, desserter m.m., eller til ost. Men også meget mere end det - vi bliver nødt til at stoppe os selv fra at spise den rent fra glasset!
“Danske økologiske produkter. Vi putter solen og den danske sensommer på glas.”
Om Fra Fejø
“Fra Fejø producerer kvalitetsfødevarer, bl.a. marmelade, babymad, sirup m.m.. Fra Fejø har sine rødder på den lille ø ud for Lollands kyst og har sin produktion i de fantastiske omgivelser på Knuthenlund Gods.”


Triassic Garden Skumfiduser
Hellerup

Om produktet
En oldgammel have, hvor du vil møde søde og lækre økologiske skumfiduser formet som dinosaurer, med frugtige smage og et nip af honning. Skumfiduserne har en blød og chewy konsistens og er desuden glutenfri.
Økologisk Danske skumfiduser som er at skabt ud fra det formål at lave velsmagende økologisk slik uden tilsat farvestoffer og tilsætningsstoffer, med fokus på naturlige råvarer. Poserne er designet af Danske Anders Arhøj og 100% genanvendelige.
“GOODIES WITHOUT THE BADDIES”
Om Hey Yum!
“Det startede med en sød ide.
Vi ville lave lækkert, delikat ØKOLOGISK slik. Noget himmelsk blødt og saftigt slik lige til at sætte tænderne i, fri for kunstig smag, farve, sødemidler og konserveringsmidler. Så vi fik travlt i køkkenet og fik fremtryllet det bedste slik, smagt til med frugt, sødet med sukker og honning og rørt sammen med kærlighed.
Alt vores slik er certificeret ØKOLOGISK. Det er noget, som betyder utrolig meget for os. Vi tror på, at økologi er bedst for jorden og for mennesker. Også for mennesker med en sød tand :-)
Når du vælger ØKOLOGISK, så siger du JA TAK til slik uden sminke.HEY YUM! har et naturligt udseende, en naturlig smag og en naturlig holdbarhed.”
Læs mere om Hey Yum! her.


Cider med Humle og Urter
Cider med Citron og Kamille
Lynge, ud for København

Om produktet (Humble og Urter)
Økologisk æblemost som er gæret og smagt til med floral citra humle og hybenrose. En flot og velsmagende cider med friske bitter noter af humle.
Om produktet (Citron og Kamille)
Økologisk æblemost gæret og smagt til med citrus og kamilleblomst. En lækker cider med frisk citrus og florale noter af kamilleblomst.
Begge er velegnet til fisk, grøntsager eller lyse kødretter. Men kan nu også bare nydes helt for sig selv!
"Ideen var at lave Danmarks bedst smagende æblecider, og i 2019 blev Copenhagen Winery tildelt to guldmedaljer og titel "Bedste Frugtvin 2019"
Om Copenhagen Winery
"Bag Copenhagen Winery finder du Morten og Søren, begge kokke med Michelin erfaring, og som med tiden har udviklet deres venskab fra restaurationsverdenen til et iværksætter-forhold. Søren har i over 10 år lavet frugtvin og har en legende og eksperimenterende tilgang, når han arbejder med råvarer fra den danske natur. Morten har brugt 15 år på at rejse jorden rundt og arbejde som kok på nogle af verdens bedste restauranter. Han elsker at rykke grænser og tænke over nye muligheder og måder at arbejde med smage og dufte på.
Lad os introducere jer for et helt univers, hvor kreativitet, leg og nytænkning er omdrejningspunktet og hvor I altid vil kunne finde den danske natur hældt på flaske."
Læs mere om Copenhagen Winery her.




RELAX biodynamisk Hampete (tebreve)
Rønne, Bornholm

Om produktet
Afslappende te med bornholmsk dyrket og forarbejdet hamp, 100 % øko. Mild og rund te med pebermyntens friskhed og lakridsrodens sødme, hertil kommer lindeblomst, kamille og selvfølgelig hamp. Hampete har en let krydret smag og kan minde lidt om en mild grøn te. Hampeteen hos Bornholmerhampen bliver produceret af biodynamisk industrihamp. Industrihamp er en forædlet hampesort, hvor man har trukket det euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol) ud af planten og bevaret alle hampen andre gode egenskaber - og det er ganske mange.  
“Med Bornholmerhampen ønsker vi at yde et bidrag til en grøn revolution via arbejdet med hamp.”
Om Bornholmerhampen
“Bornholmerhampen producerer fødevarer af økologisk industrihamp: hampefrøolie, hampemel og hampete. Alt sammen velsmagende, sunde og ikke mindst klimavenlige fødevarer. 
Bag os ligger en årelang interesse for sunde fødevarer, miljøspørgsmål og økologi, ligesom vi mener, at Bornholm som lokalitet med mange grønne initiativer og gode samarbejdsmuligheder er det perfekte sted at realisere et hampeeventyr.”
Læs mere om Bornholmerhampen her.